Billedet på sidehoved

BØGESKOVSKOLEN

Bygninger

Skolens bygninger og faciliteter

Skolens fysiske opbygning:

Alle skolens undervisningslokaler er placeret i stueplan, dog med niveauforskel. Alle lokaler er tilgængelige for handicappede. Indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen er fysisk placeret hver for sig med tilhørende fællesrum. I hjertet af skolen er skolens pædagogiske læringscenter med bl.a. udlån af bøger til eleverne. Skolen er løbende istandsat og den bygningsmæssige kvalitet godt vedligeholdt.

Særlige faciliteter på skolen:

Skolen har nyere naturfagslokaler, et ombygget pædagogisk læringscenter, en stor idrætshal og et stort samlingslokale kaldet "Bøgesalen".

 

Elevernes skolemøbler

Skolens inventar udskiftes løbende i takt med det nødvendige økonomiske råderum.

Skolemøblerne varierer fra klassetrin til klassetrin i overensstemmelse med personalets vurdering af behov og nødvendighed.

I 0. og 1. klasse sidder eleverne på tabureter, der stables efter skoletid for at gøre plads til SFO aktiviteter i lokalerne.

På 2. - 6. klassetrin sidder eleverne ved enkeltmands bord og på skole med ryglæn. Bordene er indstillelige i højden og stolene højdereguleres med gaspatron.

I 7. - 9. klasse sidder eleverne oftest ved tomandsborde på kontorstole med hjul.

 

Skolevejens trafiksikkerhed

De trafikale forhold omkring skolen:

Elevernes skolevej foregår via cykelstier. Således er børn og biler adskilt for de flestes vedkommende. Skolens skolepatrulje hjælper med at sikre en sikker skolevej ved at hjælpe eleverne sikkert over ved fodgængerovergangen på brogade.

Da skolen modtager buselever fra Mammen, Sahl og Løvskal, er skolens rundkørsel foran hovedindgangen fra morgenstunden trafikeret. Dertil kommer de mange elever som afleveres i biler. Der kan derfor være meget trafik på vejen op til og fra skolen.

Skolen henstiller derfor til alle forældre, at de tager hensyn og kører forsigtigt. Samtidigt opfordrer skolen til at lade børnene cykle eller gå i skolen.
 
Skolepatruljen:

Skolepatruljens opgave et at hjælpe eleverne sikkert over fodgængerovergangen.

Hovedprincipperne vedr. skemaet for skolepatruljen er, at der skal være vagt fra kl. 7.45 til 8.00.
Skolepatruljens anvisninger skal følges.
Skolepatruljen består af elever fra 7. klasse og opefter.
Skolepatruljearbejdet er ulønnet, men eleverne får en årlig udflugt.
Hvis de har været skolepatrulje i mindst 2 år på tilfredsstillende måde, får de en kommunal gave.
Da arbejdet udføres af elever, må der være forståelse for, at der desværre kan forekomme svigt. Dette accepteres normalt ikke, og kan medføre, at vedkommende bliver bortvist fra skolepatruljen.
Vi beder forældre, der færdes omkring fodgængerfeltet, om at udvise hensyn.

 
Rådet for Sikker Trafik:

Trafiksikkerhed børn 5-6 år

Trafiksikkerhed børn 7- 9 år

Trafiksikkerhed børn 10-12 år

Trafiksikkerhed børn 13-16 år